Ordet botanik kommer af græsk botáne = "urt" eller "plante". Botanikken beskæftiger sig med studiet af planterne, og det gør den til en væsentlig del af biologien. Derudover har den adskillige træk, som knytter den til de andre grene af naturlæren.
Den botaniske videnskab blev grundlagt allerede i antikken, og den var længe knyttet til lægekunsten, fordi studiet af planterne først og fremmest var motiveret af en søgen efter deres medicinske eller magiske egenskaber. Derfor samlede man sig mest om at klassificere planterne, at systematisere dem. I løbet af det 20. århundrede blev botanikken efterhånden udspaltet i en række specialer, som spænder fra plantefysiologi via genetik og plantesociologi til planteøkologi.
Se også artiklen om botanikkens specialer.
Species Plantarum er titlen på et 2-bindsværk af Carl von Linné, hvor han beskrev alle de plantearter, han kendte, og hvor han for første gang brugte et toleddet, botanisk navn for hver art. På den 2. internationale, botaniske kongres, som blev afholdt i Wien i 1905, fastlagde man datoen for udgivelsen af Species Plantarum som begyndelsen til den moderne, botaniske nomenklatur.
Det første oplag udkom i 1753 under den fuldstændige titel Species plantarum, exhibentes plantas rite cognitas, ad genera relatas, cum differentiis specificis, nominibus trivialibus, synonymis selectis, locis natalibus, secundem systema sexuale digestas, men allerede i foråret 1733 nævnte Linné sin hensigt om at skrive Species Plantarum. Det skete i et brev til kansleren for Uppsala Universitet, Gustaf Cronhjelm (1664–1737):
 |
...species plantarum, hvor jeg har til hensigt at vise, at selv om Botanici berømmer sig af, at de til dato har opdaget 20.000 arter, findes der i realiteten ikke flere end 8.000, når varianterne er blevet anbragt under deres arter [...] at man kan finde hver plante in primo intutiu uden beskrivelse og figur. |
 |
|
