For alternative betydninger, se Islands Brygge (flertydig). (artikler, som begynder med Islands Brygge) For alternative betydninger, se Islands Brygge (flertydig). (artikler, som begynder med Islands Brygge)| Islands Brygge |
|
|---|---|
| {{{mindrebillede1type}}} | {{{mindrebillede2type}}} |
| [[Billede:{{{mindrebillede1}}}|115px|center]] | [[Billede:{{{mindrebillede2}}}|115px|center]] |
 |
|
| Islands Brygge med havnebadet set fra Langebro mod syd | |
| Overblik | |
| Land: |  Danmark |
| Motto: | {{{motto}}} |
| : | |
| Region: | Region Hovedstaden |
| Kommune: | Københavns Kommune |
| Sogn: | Islands Brygges Sogn |
| Grundlagt: | 1905 |
| Postnummer: | {{{postnr}}} |
| Demografi | |
| Indbyggertal: | 11.790 (2008) |
| - Areal: | {{{indbyg1areal}}} km² |
| - Befolkningstæthed: | {{{indbyg1tæthed}}} pr. km² |
| : | () |
| - Areal: | 1 km² |
| - Befolkningstæthed: | {{{indbyg2tæthed}}} pr. km² |
| {{{indbygtype3}}}: | {{{indbyg3}}} |
| - Areal: | {{{indbyg3areal}}} km² |
| - Befolkningstæthed: | {{{indbyg3tæthed}}} pr. km² |
| Tidszone: | GMT +1 |
| Højde OHO: | m. |
| Hjemmeside: | [http:// ] |
| Oversigtskort | |
  Islands Brygge
Islands Brygges beliggenhed
|
|
Islands Brygge er et byområde på den nordvestlige del af Amager i det centrale København. Området er en del af bydelen Amager Vest. Islands Brygge afgrænses mod nord af Stadsgraven, mod vest af Københavns Havn, mod syd af Nokken og mod øst af Amager Fælled. Der er ca. 12.000 indbyggere i området.[1]
Islands Brygge er skabt ved gentagne opfyldninger fra 1880'erne af det lavvandede område mellem Amager og Sjælland. Den første opfyldning tættest på Langebro blev i første omgang brugt af Forsvaret, hvor opfyldningerne syd for Ny Tøjhusgrunden blev brugt til boliger og opfyldningerne syd for Sturlasgade til industri. I den første halvdel af det 20. århundrede var den havnenære og den sydlige del af byområdet præget af meget industri, bl.a. Dansk Sojakagefabrik. I anden halvdel af århundredet blev disse industrier i stor stil nedlagt, og henimod slutningen af århundredet var der mange tomme arealer. Siden år 2000 er der foregået en omfattende nybygning på de gamle industri- og forsvarsarealer, så bydelen nu fremtræder med en blanding af mange ældre boliger og diverse butikker mod nord, nye boliger og kontorbygninger mod syd, samt Islands Brygge Syd, som er ved at blive omdannet fra nedlagt industri til nye bygninger. Langs havnen er Havneparken blevet etableret.
Nogle af de største virksomheder i området er hovedkvartererne for HK, KL og Deloitte samt Radisson SAS Scandinavia Hotel langs Amager Boulevard, de er derudover blandt de mest markante bygninger sammen med Bryggebroen, Kulturhuset Islands Brygge, Havnebadet, Gemini Residence, Wennbergsiloen og A-huset.
Indholdsfortegnelse |
Islands Brygges afgrænsning er lidt upræcis i og med byområdet ikke har en officiel afgrænsning. Mod nord, vest og delvist øst er grænserne naturskabte og giver sig selv. Den omtrentlige afgrænsning af området følger mod nord Stadsgraven, mod vest Københavns Havn, mod syd Nokken og mod øst Amager Fælled. Mod nordøst, nord for Amager Fælled, ligger Statens Serum Institut (den tidligere Artillerivejens Kaserne), Moskegrunden, Faste Batteri, den nu nedlagte Politiskole og Skolen på Islands Brygge. Disse arealer henregnes normalt også som tilhørende Islands Brygge.
Islands Brygge kan desuden opdeles i tre underområder:[2]
Islands Brygge Nord er området fra Amager Boulevard i nord til Sturlasgade i syd. Området er skabt ved de første opfyldninger og huser de ældste bygninger. Ny Tøjhusgrunden mod nord er blevet bebygget med nyt erhverv langs Amager Boulevard og boliger bagved, syd for denne ligger det traditionelle Islands Brygge med traditionelle københavnske boligkarréer fra starten af det 20. århundrede, der huser lejligheder, småbutikker og offentlige institutioner. I tilknytning til boligområdet ligger kirken på Islands Brygge, Kulturhuset Islands Brygge og Havneparken med Havnebadet. Syd for boligerne ligger diverse kontorbygninger og Københavns Hestedrosche på grænsen til Havnestaden.
Havnestaden er området fra Sturlasgade i nord til Drechselsgade i syd. Området husede tidligere Dansk Sojakagefabrik, men er nu blevet udviklet i en samlet plan med nye bygninger til boliger og erhverv. Enkelte af de oprindelige bygninger er blevet brugt i de nye bygninger bl.a. Gemini Residence og Zeppelinerhallen. Der er ligeledes blevet bygget en lystbådehavn og Bryggebroen til Vesterbro.
Islands Brygge Syd (også kaldet Artillerivej Syd) er afgrænset i nord af Drechselsgade og mod syd af Nokken. Området er endnu ikke udbygget, men der er bl.a. planlagt en kunstig vig med strand.[3] I området ligger derudover også A-huset og Bryggens bowlingcenter.
Navnet på området stammer fra de første gader, der var opkaldt efter byer og sagaer fra Island samt en enkelt færørsk by. Det menes at traditionen med de islandske navne, blev skabt af Axel Heide, som havde efterfulgt C.F. Tietgen som direktør for Privatbanken og var en af drivkræfterne bag opfyldningen af området. Axel Heide havde tætte bånd til DFDS, som havde skibe opkaldt efter islandske byer. Navnet på området stammer ikke, som mange tror, fra, at der var mange skibe fra Island, der lagde til ved kajen.[4][5]
Den nordligste del af det lavvandede område mellem Amager og Sjælland blev fyldt op i forbindelse med byggeriet af Christianshavn fra 1620'erne. Syd for Christianshavn lå Kalveboderne, med strandenge, søer og fugle. Det faste land begyndte omtrent øst for Artillerivej. Hele det nuværende Islands Brygge lå derfor under vand.
I 1880'erne fik militæret tilladelse til at opfylde et område sydvest for Stadsgraven til brug for et nyt tøjhus. Opfyldningen af arealet, der omtrent afgrænses mod syd af den nuværende Myggenæsgade, foregik i 1887-1888.[6][7] På det opfyldte land byggedes militære anlæg og skydebaner, bl.a. Ny Tøjhus og Artillerivejens Kaserne.[4]
Fra 1901 begyndte Havnevæsenet en ny opfyldning, som varede ved indtil 1933. På dette område var det planen, at der skulle være lagerplads for godstransport, men allerede fra 1905 påbegyndtes de første beboelsesejendomme, hvoraf mange var tegnet af arkitekten Thorvald Gundestrup. Med etableringen i 1905 er bydelen Islands Brygge sammen med Amagerbro de sidst grundlagte af brokvartererne. Der blev bygget beboelsesejendomme i stedet for erhverv, da dette var en bedre forretning for bygherrerne.[8][9] Desværre varede de gode tider ikke ved, og omkring 1908-1910 gik flere bygherrer konkurs grundet investering i lejligheder på Islands Brygge.[4][10]
Efter besættelsen i april 1940 blev der installeret tyske soldater flere steder på Islands Brygge. Artillerivejens Kaserne, Politiskolen, Ballonparken, på Ny Tøjhus og skibe langs kajen. På trods af dette blev der også udført sabotageaktioner på Islands Brygge. I november 1944 blev Nordisk Fiat-Fabrikerne bombet, og i marts 1945 blev Langebro sprængt i luften.[11] [12][13][14]
I marts 1943 blev Bryggen ved et uheld bombet af engelske fly. Flyene var på vej mod B&W på Christianshavn, men tabte nogle bomber for tidligt over Islands Brygge. På Bryggen blev der dog ikke forvoldt personskade og kun mindre materiel skade.[15]
I perioden 1935-50 lå fregatten Jylland ved kajen ved Langebro og blev bl.a. brugt til sommerophold for provinsbørn.[16]
Efter befrielsen blev den militære tilstedeværelse på Islands Brygge indskrænket. Således blev Faste Batteri nedrevet og Ballonparken indrettet til mandligt kollegium i 1947, og i 1976 blev de fleste militære bygninger på Ny Tøjhusgrunden nedrevet efter militærets udflytning i 1973. Ikke alle de militære bygninger blev dog nedrevet, og beboerne gik sammen og krævede, at en af de tilbageværende bygninger på Ny Tøjhus blev indrettet som beboerhus. Dette skete i 1971, hvor Nordens største beboerhus, Gimle, blev etableret. Gimle måtte dog vige i 2001 som led i udbygningen af Ny Tøjhusgrunden. Der blev også indrettet teknisk skole i geværfabrikken, men skolens aktivitet ophørte ved nedrivningen i 1990. Bortset fra beboerhuset, nogle småbygninger og det i 1973 byggede SAS Hotel, samt en benzinstation i den østlige ende forblev grunden ubebygget. Militæret forlod endeligt Islands Brygge i 1973.[17]
På det øvrige Islands Brygge fortsatte industriaktiviteterne som før krigen, den nye Langebro tegnet af Kaj Gottlob blev fx. færdig i 1954. Der mærkedes dog en nedgang i aktiviteten, der for alvor satte ind i 1970'erne.[18]
Den øvrige industri på Islands Brygge blev også langsomt afviklet. Dansk Sojakagefabrik fraflyttede Islands Brygge i 1991 efter en del år med underskud efter ekstraktionsanlægget eksploderede i 1980. Ligeledes flyttede andre virksomheder i årene før og efter, og der var nu store områder både nord og syd for de mange boliger mellem Ny Tøjhusgrunden og Sturlasgade, der ikke rigtig blev brugt til noget.
I 1984 blev kimen lagt til Islands Brygges omdannelse fra arbejderbydel med mange små boliger og en del halvtomme industriarealer til et moderne boligområde med kontorerhverv, da beboerne etablerede Havneparken.
I starten af halvfemserne var Islands Brygge vidne til en større kamp mellem ejendomsspekulanter om kontrollen med de lejligheder som ejedes af Christianhavns Oplagspladser. Klaus Riskær Pedersen var en meget aktiv spiller heri og Bryggebladet blev bl.a. etableret ifbm kampen imod spekulanterne som et lokalt talerør.[19] I den forbindelse blev de gamle lejeboliger i den nordlige del, der oprindeligt var ejet af Christianshavns Oplagspladser og senere fusioneret ind i Ejendomsselskabet Norden, sat til salg. De fleste af dem blev købt af beboerne som andelslejligheder.[20][21][22]
I årene op til år 2000 fik de stigende boligpriser i København entreprenører og andre til at interessere sig for det store havne- og bynære område med nedlagt industri. Kommunen udarbejdede lokalplaner for Ny Tøjhusgrunden og Havnestaden i 2000.[23][24] Efter dette blev både de sydlige og nordlige tidligere industriområder udviklet, og nye boliger og erhverv er blevet bygget, bl.a. i syd en lystbådehavn, Gemini Residence og Lægemiddelstyrelsen samt andre boliger og erhverv og i nord domiciler for HK, KL og Deloitte samt boliger.[25]
De vigtigste forbindelsesveje på Islands Brygge er de nord-sydgående veje Islands Brygge (langs havnen mod vest) og Artillerivej (langs Amager Fælled mod øst) og den øst-vestgående vej Njalsgade i den nordlige del. Forbindelsesvejene ud af bydelen er Amager Boulevard, Njalsgade og Ørestad Boulevard i den nordlige ende og Lossepladsvej i den sydlige ende.
I 2006 blev den kombinerede cykel- og gangbro Bryggebroen indviet, hvilket nu gør det muligt at komme direkte fra Islands Brygge til Vesterbro uden at skulle over Langebro eller Sjællandsbroen.
Den offentlige transport varetages af metro og bus.
Artillerivej er en gammel forbindelsesvej mellem Christianshavn og skydebanerne længere nede på Amager. Den militære forbindelse genkendes i navnet. Artillerivej markerer, hvor den tørre del af Amager omtrent gik til, inden opfyldningerne af kalveboderne begyndte i slutningen af det 19. århundrede. Inden vejen leder ud i Nokken kan man dreje af og fortsætte ad Lossepladsvej. Det er planlagt, at dette halvfemsgraders sving skal rettes ud og at Artillerivej på den måde skal bygges sammen med Lossepladsvej over August Gardes vej og dermed skabe en mere lige vejstrækning mod syd. Sammenbygningen skal forbedre adgangsforholdene for det kommende Islands Brygge Syd/Artillerivej Syd.
Vejen Islands Brygge er anlagt sammen med opfyldningerne fra 1903 og er blevet forlænget i takt med at opfyldningerne skred frem. Vejen har givet navn til området. Også denne vej leder ud i Nokken.
Det er blevet vedtaget i Borgerrepræsentationen, at Artillerivej og Islands Brygge skal trafiksaneres og hastigheden sænkes. Projektet med at modernisere Artillerivej har været undervejs i mange år, men er nu vedtaget som en samlet moderniseringspakke i sammenhæng med forlængelsen af Ørestad Boulevard.
Vejene på Islands Brygge var oprindeligt opkaldt efter islandske og færøerske byer (Vestmanna, Isafjord m.fl.) og personer fra de islandske sagaer (Leif den lykkelige, Egil, Gunløg m.fl.). De nye veje i Havnestaden er opkaldt efter tidligere statsministre (Jens Otto Krag, Erik Eriksen, Hans Hedtoft m.fl.), mens de gamle veje i Havnestaden er opkaldt efter mænd med relationer til havnen og de selskaber, som havde industri i området (Axel Heide, Thorvald Borg m.fl.). Den gennemkørende vej på Ny Tøjhusgrunden bryder mønstret, idet den som den eneste i Islands Brygge Nord ikke er opkaldt efter en nordisk by eller en sagafigur, men derimod efter tidligere overborgmester Egon Weidekamp.[26]
Metrostationen Islands Brygge og buslinjerne 5A, 12, 33, 35, 77, 78 og 250S servicerer bydelen. En af de kommende servicebusruter på Amager kommer til at løbe gennem bydelen.
Der har været en del diskussion omkring om Havnebusserne skal forlænges til også at dække Islands Brygge. Borgerrepræsentationen har indtil videre udskudt dette med henvisning til, at de nuværende busser ikke er så energieffektive og ikke har så mange passagerer som forudsat.[27]. De privatejede Vandbusserne fra DFDS har i sommermånederne stoppested ved Havneparken.[28]
Tidligere gik sporvogn nr. 4 til Islands Brygge, og der gik et godsspor fra Amagerbanen gennem bydelen til godsbanegården. Skinnerne fra Amagerbanen kan endnu genfindes langs Myggenæsgade og ved Havneparken. Ligeledes genfindes pillerne, hvorpå skinnerne blev ført over havnen, stadig syd for Langebro.
Som i de øvrige københavnske indre brokvarterer er der også mange cykler på Islands Brygge. Hovedfærdselsåren for cyklister følger fra Bryggebroen i syd vejen Islands Brygge til krydset ved Njalsgade og derfra langs Njalsgade og Klaksvigsgade/Thorshavnsgade til Langebro og det øvrige Amager. Vejen Islands Brygge og Klaksvigsgade har cykelsti, mens Njalsgade ikke har. Bryggebroen, der blev indviet i 2006, er indrettet som en kombineret cykel og gangbro til Vesterbro og Fisketorvet. Der er planer om at bygge flere broer over havnen, en over til Teglholmen og en langs Langebro på de gamle togpiller.[29] Af de to er broen til Teglholmen længst fremme i planlægningen.
Der er ligeledes planer om at udvide de Grønne Cykelruter fra kun at være langs vejen Islands Brygge fra Langebro til Bryggebroen til at blive forbundet med de øvrige ruter.[30]
Teatret Play har ligget på Njalsgade siden 2004, og udover at have teater, standup live musik mv. på programmet er der ligeledes en teaterskole. Teatret drives af Karen Lundsby Andersen, Mille Berg og Mette Rye Iversen, som spiller de fleste roller i de opsatte stykker. Standupperen Christian Fuhlendorff optræder ligeledes jævnligt.[31]
Kulturhuset Islands Brygge afholder forskellige arrangementer i form af kunstudstillinger, foredrag, teater mv.
Den første sportsklub, der blev stiftet på Islands Brygge var Boldklubben Hekla, der blev stiftet i 1926. Klubben har hjemmebane på Hekla Park på Lossepladsvej. Siden da er en række andre foreninger kommet til herunder Amager Ro- og Kajakklub (stiftet 1931[32]), Roklubben SAS og Artillerivejens Rideklub. Udover disse klubber ligger Fitness.dk på SAS-hotellet og Bryggens Bowling Center i Islands Brygge Syd.
Arkitekturløbet 2008 arrangeret af Copenhagen X gik gennem byområdet. På Islands Brygge skulle deltagerne løbe forbi Gemini Residence, Bryggebroen og Kulturhuset.[33]
Der er en række cafeer, restauranter og værtshuse på Islands Brygge. Den mest kendte cafe er Kulturhuset Islands Brygge, men der ligger en række andre bl.a. Aristo, Saga og Nose Wise. Det er ligeledes muligt at få servering hos delikatesseforretningen/bageriet Wulff og Konstali. Desuden er der planer om at etablere en cafe på pladsen ved Gemini Residence. Af restauranter ligger der Ceco i Islands Brygge nord samt Madeleines Madhus i Islands Brygge syd. Den nu lukkede Hatoba, som var en sushirestaurant, hvor Allan Nielsen var medejer, lå på Reykjaviksgade.
Som de øvrige tidligere arbejderbydele i København har Islands Brygge også haft sin andel af såkaldt brune værtshuse. Tilbage er dog kun Artillericafeen på Artillerivej og Isbjørnen og Haraldsborg på Islands Brygge. Cafe Langebro har udviklet sig i en mere cafepræget retning.
Pakhusene på Njalsgade huser en række musikproducenter og lydstudier. Bl.a. har produceren Cutfather, som har produceret for bl.a. Kylie Minogue til huse her.[34] Derudover har en række arkitekter, reklamebureauer, kunstnere og andre til huse i pakhusene.[35][36] Den fremtidige skæbne for lejerne i pakhusene har været til diskussion. Bl.a. har der været planer om at smide dem alle sammen ud og indrette boliger, men set i lyset af nedgangen på boligmarkedet fra 2006 er disse planer skrinlagt. Der er dog stadig planer om at nedrive to af de mindre pakhuse, indrette hotel i ét af de andre mindre pakhuse samt bygge en ny bygning på parkeringspladsen mellem pakhusene.
Njalsgade og gaderne lige nord og syd for har status af et bydelscenter, mens Axel Heides gade i Havnestaden har status af et lokalt centerområde ifølge Københavns Kommunes definition.[37] I Njalsgadeområdet ligger en række butikker bl.a. SuperBrugsen, Danske Bank, et apotek, et posthus og Tiger (den oprindelige[38]) samt en række andre forretninger, kiosker, bagerier og cafeer. På trods af dens status som lokalt centerområder ligger der i Axel Heides gade kun en Netto, men det var fra kommunens side tiltænkt, at der skulle have ligget en række butikker her. En forklaring på dette er, at det for bydudviklerne på byggetidspunktet bedre kunne betale sig at bygge boliger end erhverv, og at kommunen ikke havde stillet krav om, at der skulle være en vis procentdel erhverv.[39][40]
I den sydlige ende af Islands Brygge ligger foreløbig blot Rema1000 og T.Hansen. Lokalplanen tilsiger imidlertid, at der i Havnestad Syd bl.a. i A-Huset skal udlægges erhverv, hvilket forventes at tilføre området 10 nye butikker inden for det kommende år.
Næsten hele Islands Brygge hører til Skolen på Islands Brygge. Som skoledistrikterne er opdelt i øjeblikket hører et mindre område nord for Njalsgade (omtrent rode 336) til Amager Fælled skole.[41][42] Inden der blev bygget en skole på Islands Brygge, gik børnene i skole på Amagerbro, Christianshavn eller i Sundbyvester.[43] Skolen på Islands Brygge blev etableret i 1971 med undervisning for 1. til 5. klasse.[44] I 1999 blev skolen udvidet til at dække til 7. klasse og i 2006 til at dække til 9. klasse.[45][46]
Af øvrige uddannelsesinstitutioner ligger Erhvervsuddannelsesdelen/HG af Niels Brock og Rytteri- & Politihundesektion (1998-nu)[47] under Københavns politi på Artillerivej.
Tidligere har en række uddannelsesinstitutioner ligget på Bryggen. På Kigkurren lå Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK) (også kaldet Gøglerskolen) (1993-2008) og Københavns Kvindedaghøjskole (1985-2007).[48][49][50][51] AFUK er nu flyttet til Vesterbro, mens daghøjskolen er lukket. Derudover lå politiskolen på hjørnet af Njalsgade og Artillerivej fra 1944[52][53]
Islands Brygge var i de næsten 100 år fra etableringen i 1905 til 2000 stærkt præget af industriaktiviteter langs havnen og syd for Sturlasgade. De første to tredjedele af århundredet fungerende svær- og letindustri og senere af de nu nedlagte industriers mere eller mindre forladte bygninger.
Den første industri, der blev etableret på Islands Brygge, var "Hærens Værksteder og Rustkammer" på Ny Tøjhusgrunden herunder en geværfabrik (Hærens Geværfabrik). Senere fulgte anden industri som H.E. Gosch (tændstikker 1908-1975[54]), Dansk Sojakagefabrik (soja, kemisk virksomhed (1909-1991)), OTA, Havnemøllen (mølleri (1940-1990'erne)[55][56]), FDBs pakhuse (1908-1963)[57], Fiat-fabrikkerne (1930-1946)[58][59] og andet. De mange virksomheder trak hovedsageligt deres arbejdskraft fra de mange lejligheder mellem Njalsgade og Sturlasgade.
I perioden fra omkring 1990 til omkring år 2000 var Islands Brygge præget af den nedlagte industri og den nuværende Havnestad, og Islands Brygge syd bestod mest af halv- og heltomme fabriksbygninger, men fra omkring år 2000 skete der en omfattende omdannelse af de gamle industriområder til boliger og nye erhvervslejemål.
De nuværende virksomheder på Islands Brygge er overvejende af mere administrativ karakter som KLs hovedkvarter, HKs hovedkvarter, Deloitte og Radisson SAS Scandinavia Hotel på Ny Tøjhusgrunden, LO, Håndværksrådet, Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen i Havnestaden. Derudover ligger der en række mindre virksomheder i pakhusene på Njalsgade (se andet afsnit) og i kontorejendommen på Islands Brygge 43 herunder Unicons hovedkvarter og Dansk Ejendomsmæglerforening. Bryggens Bowling Center og Københavns Hestedrosche har ligeledes til huse i hhv. Islands Brygge Syd og Islands Brygge Nord. Endvidere har Københavns Kommune to store administrationsejendomme i hhv. Njalsgade 13 og Islands Brygge 37, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen planlægges samlet i 2010.[60]
Følgende kendte danskere, stammer fra Islands Brygge.[61]
